KITE er derfor ikke en fastlåst og ufleksibel tilgang, men kan tilpasses behovet i den enkelte situation. Der er dog nogle overordnede elementer, som går igen og er vigtige at inkludere uanset din personlige reaktion:
- Titel:
Du bliver bedt om at finde en passende titel til hændelsen. Dette tvinger dig til at samle dine tanker og fokusere på essensen af hændelsen. -
Start- og slutpunkt:
Disse er vigtige, og afhænger af, hvornår vi starter og slutter med at føle ubehag i situationen. Dette er både en hjælp til dig og din behandler: Når du overrumples af en alvorlig hændelse, så flyver dine tanker rundt, hvilket medfører en tendens til at sidde fast i bestemte detaljer. Samtidig kan det, at man som psykolog kender start- og sluttidspunkt være en simpel retningslinje for at skabe struktur i historien. Det er et vindue til, hvor der skal spørges mere, og hvornår der skal skiftes fokus. Strukturen er samtidig et hjælpsomt redskab, når man er påvirket af en alvorlig hændelse. Det nedsætter tankehastigheden, så du bliver i stand til at fortælle hele historien uden at sidde fast i bestemte detaljer. At færdiggøre historien er essentielt, fordi det minder dig om, at du nu er i sikkerhed. Det er et lys for enden af tunnelen, når forskellige detaljer fremkalder et mørke af ubehag.
Måden hvorpå interventionen foregår har samtidig til hensigt at skabe distance fra hændelsen. Dette opnås ved, at du med KITE skal fortælle om hændelsen fire gange med fire forskellige perspektiver, hvor der dykkes ned i forskellige lag: Fakta, tanker, følelser og helikopterperspektiv.
Først instrueres du i, at fortælle historien med rene fakta. Det første narrativ udgør den dominerende historie, og når den er rent faktabaseret, separeres fakta fra dine emotionelle reaktioner. Vi må dog ikke glemme tanker og følelser, som skal tages sig af, så vi kan genoprette orden i vores system. Derfor er de næste faser at spørge ind til henholdsvis tanker og følelser til de episoder, som fortælles under den faktabaserede fase. Men chokket fra hændelsen må ikke blive dominerende, og vi ønsker at nedtone den følelsesmæssige indvirkning, så de ikke bliver altoverskyggende ift. mere vigtige aspekter i dit liv. Hvis vi frem for at skabe distance dvæler ved de negative følelser, så har det potentielt den modsatte effekt og kan forværre problemet. Derfor tilgår vi de negative tanker og følelser, men bevæger os hurtigt videre til helikopterperspektivet. Her ser vi på hændelsen udefra, hvilket automatisk skaber distance. Du bliver opmærksom på andre ting, end dem, som ellers fylder i dit hoved, og formår på den måde at tage et skridt tilbage fra den emotionelle tilstand, hændelsen har sat dig i.
Ønsker du senere at fortælle historien til andre, er den bedste løsning derfor at holde dig udelukkende til fakta, så du ikke genoptager den umiddelbare emotionelle tilstand. Velment medfølelse kan faktisk medføre, at du retraumatiseres. Dog er det en helt normal reaktion, hvis du en-to uger efter en alvorlig hændelse er følelsesmæssigt sårbar. Og det er sundt at reagere på dine følelser. Det er for eksempel okay at græde, når du genfortæller historien, så længe du ikke dvæler ved dine følelser eller sidder fast i detaljer, hvilket øves ved anvendelsen af KITE. Det er samtidig normalt at være mere træt and hurtigere at blive irriteret, fordi dit system er blevet overbelastet, hvilket automatisk sætter vores krop i alarmberedskab. KITES virkning er derfor afgørende, fordi KITE bevirker, at dine reaktioner strækker sig over så kort tid som muligt, samtidig med at de er langt mildere, end hvis den alvorlige hændelse ikke bearbejdes. Nogle reaktioner er dog sejlivede, og gentagelse af KITE etablerer og fremhjælper distance til hændelsen. At bearbejde hændelsen samt langvarige reaktioner er vigtigt. Hvis traumer ikke bearbejdes ordentligt, vil den akutte stress det fremkalder ikke forsvinde af sig selv. Graden af ubehag og den følelsesmæssige sårbarhed vil forblive en stærk indflydelse i dit liv og forstyrre din dagligdag. I stedet for at hele, så vil såret forblive friskt og den akutte stress risikerer at blive til kronisk stress.