Danmark er lukket ned. Med god grund.
Vi skal rykke tættere sammen ved at holde mere afstand til hinanden.
Du som kommende klinikkunde kan bidrage til, at hverdagen og normaliteten holdes i gang.
Psykologisk Klinik omstiller 100% til onlineterapi fra mandag den 16. marts 2020.
Onlineterapi vil indeholde videokonference, telefonsamtale og mailkorrespondance og i visse tilfælde allerede virtual-reality terapi.
Der er ingen direkte kontakt mellem psykolog og klinikkunden indtil den 15. april 2020.
Alle igangværende klinikkunder får tilsendt en invitation til den datasikrede portal ”we.care” i de kommende dage.
Jo flere klinikkunder, der omstiller til onlineterapi, jo mere kan klinikken bibeholde en normal drift med tilfredsstillende kvalitet.
Lægehenviste klinikkunder bliver økonomisk støttet til onlineterapi i samme omfang fra Region Syd. Regionerne har besluttet at støtte onlineterapi på samme betingelser, som almindelig terapi.